Specialist i ejendomsinvestering, lejerrådgivning, vurderinger og projektudvikling
Niels Parmo Christensen etablerede NP Consult aps den 1. november 2013 og har siden opbygget en kreds af faste kunder hos nogle af landets større virksomheder og kommuner.
NP Consult arbejder primært med ejendomsrådgivning, projektudvikling, ejendomsvurderinger, søgeopgaver for investorer, virksomheder og udbud for kommuner. Opgaverne involverer ofte en række interne og eksterne parter.
Når der er brug for en ekstra hånd i en periode til gennemførelse af et større projekt eller en ejendomsinvestering, da er NP Consult gerne projektleder eller sparringspartner for købere, sælgere, udlejere eller lejere.
Velkommen til NP Consult.
Case
EG A/S flyttede ind i deres nye domicil i Ballerup til ca. 300 medarbejder i september 2017. Jeg besøgte bygningen umiddelbart efter. Det er blevet en fantastisk ejendom. En flerbruger-ejendom med udvidelses-muligheder fuldt udlejet til EG A/S. Jeg ved at EG A/S er meget tilfredse med resultatet. Det tror jeg også, at PFA Ejendomme er.
Samarbejdet med både EG A/S, Akticon, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og PFA Ejendomme var en god oplevelse. Stor respekt til alle parter. Personligt er jeg stolt over, at have lovet EG en husleje indenfor et spænd på kr. 50 pr. m², som kunne overholdes 2 år efter, da den endelige økonomi lå fast og ejendommen blev taget i brug.
Ejendomssalg og rådgivning
Når virksomheder og privatpersoner ønsker at optimere eller sælge en ejendom, da har de ofte ikke den store erfaring hermed. De har ikke det fulde kendskab til hvad der skal til for at øge sandsynligheden for at gøre en god handel.
Din næste investeringsejendom
NP Consult rådgiver virksomheder og private investorer i forbindelse med køb af ejendomme til eget brug eller investering – også investering i K/S- og A/S- projekter. Risici og muligheder ved ejendommene vurderes på kort og lang sigt.
Lejerrådgivning
Nyt domicil
NP Consult har hjulpet mange med at flytte eller fraflytte et lejemål. Mit bidrag er typisk at screene markedet og udvælge de bedste muligheder på baggrund af lejers ønsker samt forhandle istandsættelse ved fraflytning.