Kontakt os i dag!

Salg og rådgivning

Salg og rådgivning

Når virksomheder og privat personer involverer sig i køb eller salg af ejendomme, så har de ofte ikke den store erfaring hermed. De har ikke det fulde kendskab til hvad der skal til for at få den højeste pris for en ejendom. Ved køb af ejendomme kan de måske uforvarende overse nogle forhold, som kunne have haft betydning for den endelige beslutning. NP Consult hjælper både købere og sælger i forbindelse med erhvervsejendomme og investeringsejendomme. Honorar er ofte både timebaseret og bonus-baseret. Det afhænger af den konkrete sag og kundens ønske.

For Skanderborg Kommune gennemførte jeg salget af de gamle rådhuse i Skanderborg og Hørning. Det var en lang proces at forberede og optimere disse salg. Der er mange forhold, som man skal igennem i en sådan proces, herunder bl.a. udarbejdelse af lokalplaner. En af de mere målbare forhold er at lave en realistisk vurdering af handelspriserne. Ved offentlige udbud er det således i høj grad sandhedens time, når buddene åbnes. Med erfaring som projektudvikler og en opdateret viden om priser på opførelsesomkostninger og vurdering af risici lykkes det at modtage bud, som levede op til vurderingerne.

For CAC Ejendomme forestod jeg salget af en brugerejendom i Odense, som de ikke længere havde brug for. Ejendommen blev solgt på kun 2 måneder og via en effektiv salgsindsats med direkte kontakt til primært ejere og lejer i lokalområdet fandt jeg flere interesserede. Flere afgav bud og ejendommen blev solgt til prisen.